I januar 2021 havde jeg fornøjelsen af at møde Vanja og Arne.

Det var til deres bryllup, jeg var der for at lave et nyhedsindslag til TV 2 Nord.

Arne havde fået uhelbredelig kræft, og fået at vide at han ikke havde lang tid tilbage at leve i. Derfor efter 21 års forlovelse, besluttede de sig for at endelig blive gift, mens Arne stadig selv kunne gå. Og ud af det, kom der en lille smuk og opløftende historie i nordjydernes fjernsyn.

Efter nogle dage talte jeg igen med Vanja og Arne, og vi blev enig om at historien ikke var slut, der var mere at fortælle, meget mere.. Vi besluttede os for at, med mig som fotograf og Mie som tilrettelægger, skulle der laves en dokumentar om deres sidste tid sammen.

Udstyret med et kamera i hånden, fik jeg lov til at stå på sidelinjen, og følge Arne og familien kæmpe til det absolut sidste. Arne havde jo lovet at ikke give op. Det var livet sgu for kort til.

For mig har det uden tvivl været nogle af de hårdeste dage som fotograf, men samtidig også nogle af de bedste. Vi har grinet og grædt sammen... Hold kæft hvor har jeg har grædt meget.

Fem måneder inde i forløbet, får jeg et opkald fra Vanja, hvor hun siger at Arne vil gerne have at jeg kommer forbi en tur. På det tidspunkt er Arne blevet så syg at han ikke længere selv kan stå op.

Arne kunne ikke mere. Efter en lang og hård snak med familien, havde Arne valgt at stoppe den livsnødvendige dialyse, og man vidste ikke hvor mange dage han havde tilbage, og hvis jeg skulle have en slutning på dokumentaren, så var det bedst jeg kom forbi en tur.

Med tåre i øjnene, et kamera i hånden, tog vi afsked til hinanden, og med et smil på læben, beklagede Arne at dokumentaren nok kom til at være lidt sørgelig.

Efter at Arne havde været bevidstløs i et døgn, vendte Arne hovedet og kiggede Vanja og børnene i øjnene. Så pustede han lige så stille ud.

Arne sagde engang “minder og gode oplevelser er vigtige” og dem er der mange af i vores sørgelige men også livsbekræftende dokumentar: Vanja & Arne - til døden os skiller.